Jeg er vokset op i Nordvest-kvarteret med min mor, efter far var rejst videre til andre prærier. Hun var lærer, så jeg har været vant til, vi havde regning i Ismejeriet, holdt fest de første tre da- ge af måneden og satte mors symaskine på lånekontoret for at få penge til en biografbillet. Vi leve- de ikke fattigt, nen var klart 2. geled af borgerskabet. Og så får man en stil - og min er altså fra 5O'erne. Sådan har jeg det bedst. Det er ikke engang tragisk at gå på røven herhjemme, som i Amerika f.eks. Og jeg forstår godt de drenge fra Harlem, der får et pladehit og kører rundt i Cadillacs med guldring på alle fingre.For de har virkelig prøvet at mangle og er sultne efter alt det smarte. - Mens du foretrækker at være solidarisk med den klasse, du kommer fra? - Det handler udelukkende om velbefindende og ikke en skid om solidaritet. Det er et stort ord, som kræver meget mere af mennesker, end at de lever på en bestemt måde. Første gang der begyndte at komme mange penge - det var i Gasolin - og vi fik en ordentlig dyne for copyright og koda, blev man jo overvældet. Jeg plejede at gå ned på værtshuset i gaden og spørge, om nogen kunne låne mig en kro- ne til en bajer, og pludselig var jeg den, der stod med hele bolscheposen og var fedtet, hvis jeg ik- ke gav en omgang. - Havde dit tilbud om at købe huset i Ryesgade til BZ'erne heller ikke noget med solidaritet at gøre? - Vi var i Norge på det tidspunkt og blev enige om at gi' en hånd. For det var jo tydeligt, at der skulle nogen med power ind i det spil. Penge er desværre magt, og der skulle komme nogen udefra med en pose penge og sige: "Hov, værs'go". Vi troede, at hvis huset var vores, kunne vi gi' det til gadens unge uden betingelser. Indtil kommunen kom med sine krav om styring, brandsikring og isolering og hvad ved jeg. Jeg er ikke romantisk i BZ-sagen, men jeg vil godt sige, at politikerne er de mest skyldige. De har haft masser af tid siden Edele Sauntes og Sofiegårdens tid til at bygge de nødvendi- ge boliger. Jeg billiger ikke, at de er voldelige og smadrer butikker, men der var også unge under krigen, der sagde: "Nu gider vi ikke bøje os mere". Dengang var det tyskerne, der var fjenden - i dag har vi dem inden for vores egen befolkning. Og jeg forstår ikke, hvad de politikerdrenge gør og siger - det er ikke min verden. - Den sprogfattigdom, du har kaldt dofo? - Der er en forfladigelse i gang. Flere og flere taler abesprog og skal de synge vrænger de sejle op ad åen. Dansk er ikke et smukt sprog som fransk og engelsk, og derfor skal det tales ordentligt. I de gamle film taler de utroligt smukt, og man kan høre hvert ord: "Jamen Arendse dog..." I dag, hvor de har verdens fornemste optageteknik, gider de dårligt åbne munden. Opfattede du måske alle replik- kerns i "Strømer"? Er det ikke farligt at blive en institution? - Jeg bilder mig ind, jeg er ærlig nok til at gå forbi den. Når man spiller, må man ikke tænke: mon det bli'r et hit. Laver jeg noget, jeg selv synes om, tænker jeg: Den vil folk blive glade for. Fantasien er angstens og hudløshedens ven - men også en djævel, der sidder dig i haserne. Jeg betragter ikke det, vi laver som kunst. Kunst det er, når jeg kraner nakken tilbage for at se Miche- langelos loft i Det Sixtinske Kapel. Man skal ikke devaluere et smukt ord, så lad os sige, at vi i vore bedste øjeblikke har nogle kunstneriske tilbøjeligheder. Som de gamle gårdsangere går vi rundt i landet og fyrer nogle melodier af. - Er det ikke en lidt koket underdrivelse af din egen betydning? - Jeg kan ikke høre et A i luften og vil sioe, det var godt, hvis jeg havde fået noget undervis- ning. Men jeg gad ikke. Jeg er ikke særlig god på mit instrument. En klodrian ligesom dem i din verden, der skriver på maskine med to fingre. Men jeg ved, hvordan det skal lyde. Hør engang det skoletrack med Elvis. Det koger derudad hva'? Han synger som en klapperslange - whau, hug. Det var dengang han var u- skyldig, før han alt for hurtigt blev magelig. Det er bare et opsamlings-tjald med de numre, jeg sad og græd over som 13-årig og som stadig gi'r mig tårer i øjnene. Men da Elvis begyndte at spille med rig- tige musikere, så røg uskylden. Jeg prøvede det selv i 1983, hvor jeg gik rundt og hørte forskellige bands og pillede de bedste folk ud. Og når jeg kom med en sang, sagde de bare: Okay sådan...ordnede det lige fra bladet. Det var flot og kedeligt. Man skal spille med sine venner. Drømmere og bondeknolde som jeg selv. Og det man måske ofrer på musikken, får man igen i ånden, så det sidder lige i skabet. Oprigtighed og spændstighed er i familie med hinanden. Jeg kan godt li' at læse bøger, og får man fat i en, der har styrke, er det som ord sat i musik. Dagen efter man er færdig med sådan en som "Moby Dick" er man jo høj. Der er forfattere, der kan få sproget til at spise sig selv. Og vil man sidde med de store - som det er min ambition - er det noget med at tage sig sammen.