CBS W I L D H O N E Y Det er en anderledes rock-LP, Franz Beckerlee's Wild Honey udsender i disse dage. Fremført med sprudlende originalitet og energi, udskiller den sig fra almindelige danske rock-produktioner. Jesper Sørensen - sang, bas og keyboards, Ole Schandorf - guitar, sang, Søren Schandorf - trommer, er det enthusiastiske team omkring Franz Beckerlee. Tilsammen udgør de Wild Honey, en sammenspillet rockgruppe med noget på hjerte, og en udstråling der giver deres kon- cert en særlig intensitet. Det er først og fremmest Wild Honey's alsidige musikstil der kendetegner den nye LP - fra kraftige rock-numre til stille ballader. Wild Honey's LP fremstår som en velarrangeret helhed, med Franz Beckerlee som tone- angivende komponist, tekstforfatter og producent, har gruppen formået at videreudvikle den sound, der kunne høres i Gasolin, når de var i det 'beskidte hjørne'. Ikke mærkeligt da netop Beckerlee var en af grund- pillerne i denne gruppe. Wild Honey vil i forbindelse med udsendelsen af pladen spiller over det meste af landet, og har man ikke allerede stiftet bekendtskab med Wild Honey live, bør man indlede sommeren med en Wild Honey koncert.