Kim Larsen & Kjukken "Luft Under Vingerne" Her lidt om "Kjukken"der består af 3 fynske herrer: Bo Gryholt, bas Bo blev født de 24. september 1963 i Odense, søn af Kamma og Jørgen Gryholt. Efter interessen for fodbold sivede ud, begyndte Bo i teenageårerne at spille på sin søsters aflagte guitar. Der blev spillet med på den musik, som hans far fyldte hjemmet med. Dvs. alt lige fra Little Richard, Elvis, The Beatles over jazz’en med Miles Davis, Count Basie og endda Gustav Winkler og Rachel Rastenni har præget Bo’s musikalske baggrund. Efter nogle år med hjælpeløst guitarspil på værelset dannede Bo og hans søster i 1980 new wave bandet "New Skin", der udover Gryholt søskende, bestod af Kent Møller ("Odd Gallery") og Kell Dalager (Ole Friis & "Little Triggers"). Efter studentereksamen startede Bo så sin egentlige professionelle løbebane i rock/jazz bandet "Staff", der i 1983 udgav albummet "Primerose". Efter nogle år på den musikalske "skolebænk" skul- le der atter gang i den. Bo blev medlem af party-orkesteret "Woody & The Heartbreakers", og således mødte Bo og guitaristen Karsten Skovgaard hinanden. Men ét band var ikke nok for unge Bo, så der blev stadig holdt fast i fusionsmusikken i form af bandet "Visitor", hvor også trommeslageren Jesper Rosenqvist spillede. i 1988 indspillede og udgav Bo og Skovgaard et album med sangeren Ole Friis med titlen "Ole Friis & Daddy Drugstore". Derefter begyndte Bo at spille blues i bandet "Det Blå Blues Band", hvor også Skovgaard samt mundharpevirtuosen Poul Ewald spillede. Herefter blev Bo så medlem af rockbandet "Little Triggers" med sangeren/komponisten Tore Eg, og de udgav i 1994 debutalbummet af samme navn, med Johnny Sangster ("Sharing Patrol") som producer. I perioden 1990 - 1994 fungerede Bo desuden som teatermusikker på Odense Teater. På Vintapperteatret medvirkede han i musicalen "Den Dag Da Rocken Døde 1 & 2", hvor Lasse Helner i øvrigt spillede hoved- rollen. Endeligt i 1995 mødte Bo popartisten Kim Larsen og sammen med Skovgaard og Rosenqvist blev "Kjukken" så dannet. I 1996 kom så den første "Kim Larsen & Kjukken" CD. Tju-Hej hvor det går... (frit efter Bo Gryholt, oktober 1998) Karsten Skovgaard, guitar Karsten Skovgaard Madsen, kaldet Carter, blev født på en lille landbrugsejendom i det sydfynske den 18. august 1961, og det meste af hans barndom foregik på ryggen af den legendariske traktor Massey Ferguson 35. Faderen, der gerne så sin søn som tysk korrespondent, døde af et hjerteslag samtidig med, at Karsten fik sin første elektriske guitar. Derved blev korrespondent karrieren udskiftet med en autodidakt musik karriere. Karsten har medvirket på 15 plade- og CD udgivelser i vidt forskellige genrer - fra trash over soul til country, blandt disse skal nævnes 3 med soulsangeren Ole Friis. Karsten har, sideløbende med sit arbejde med "Kjukken" - medvirket på Lasse Helner’s seneste CD "Cover". (fortsættes...)