CBS CBS RECORDS aps [vej] [by] [telefon] NEDTÆLLINGEN ER FORBI! KIM LARSEN & JUNGLEDREAMS UDSENDER NY LP: 'SITTING ON A TIME BOMB' CBS 85495 I disse dage udsendes Kim Larsen & Jungldreams' nye LP: 'Sitting on a time bomb'. LP'en er ligesom den forrige 'Jungle Dreams' optaget i New York. Denne gang i de berømte Record Plant studier. Allerede første dag sendes 30.OOO eksemplarer på gaden, hvilket medfører at bandet fra starten har gjort sig fortjent til at modtage en sølvplade (25.OOO solgte eksemplarer). Kim Larsen & Jungledreams er netop kommet til København efter et succesrigt præsentationsshow i Cannes. Både Frankrigs og Monaco's TV vil i nær fremtid sende programmer med Kim Larsen & Jungledreams, som gruppen nåede at indspille i for— bindelse med« deres tur i det syd-franske. Kim Larsen & Jungledreams skulle have været taget direkte til London for at begynde indspilningen af en video, men ombestemte sig i sidste øjeblik, og besluttede i stedet at lade et dansk firma stå for videoptagelsen. I første omgang er det følgende numre fra 'Sitting on a time bomb' der skal foreviges: 'Thin ice', 'Time bomb', 'Til tomorrow', og 'Sandman, Sandman'. Når optagelserne er færdige vender gruppen tilbage til New York, hvor lanceringen af den nye LP er i fuld gang. Flere radiostationer over hele USA kører reklameindslag, og der annonceres for fuld tryk i musikblade som Cashbox og The New York Rocker. Når de amerikanske pladeselskaber beslutter sig for at udsende en LP, gør de noget ved det! De mener at Kim Larsen's store force i forhold til andre af nutidens kunstnere bl.a. består i at Kim Larsen tør være sig selv på scenen; der er ingen påtagede masker eller andre dikkedarer. Kim Larsen er sig selv! DISTRIBUTION: GDC • [vej] • [by] • [telefon]