10. "På Vagt For Dronningen" (Dylan/Larsen) " Det behøver ikke nøvendigvis være Margrethe. Der ligger en eller anden understrøm i en nation, og hvis man ikke viser almindelig høflighed, hvis man ikke holder fast i det "royale islæt", som er i alle mennesker - går det hele jo i opløsning. Der må være noget at holde sig til". 11. "Hittebarn" (Larsen) "En sang til mennesket, vi er jo hittebørn. Vi har ikke været her så længe, at det betyder noget i den store sammenhæng". 12. "Hippopotamus" (Larsen) "Jeg kom til at tænke på al den fascisme og det bøllevæsen, der er i vor tid, hvor menigmand er trykket op i krogen. Men når menigmand bliver vred, så bliver han den værste, der findes. Da folk under anden verdenskrig fik nok af fascismen, gik de ud og jagtede stikkere. Det blev det rene vanvid. Bøllerne skal forstå, at fredelige mennesker er der altid flest af, for sådan er mennesket mest. Og når det fredelige menneske bliver tirret - så er det for det første mere intelligent end bøllerne - det er derfor, det er fredeligere - og så er det som en flodhest, der går amok. Og ellers er sangen meget inspireret af vores impressario Frank Steen". 13. "Golf" (Larsen) "Jeg synes bare, det er en latterlig sport. Sådan er det. Da jeg læste, at Ole Ernst havde spillet golf, var jeg ved at falde bagover. Det er nok fordi, det ikke er en folkelig sport. Sådan noget som det franske "boule" ville være svært at tage pis på, fordi det er så almindeligt". 14. "Sæbebobler" (Larsen) "Livet er en illusion, og det ved vi godt. Hvis ikke man forstår det og tager den illusion alvorligt, så bliver man enten tosset eller kynisk, og for mig at se er begge dele lige slemt. Det gør ikke noget, livet er en illusion - jeg er med på den alligevel. Ligesom hvis man spiller kort. Det kan man jo godt gå op i alligevel. Tag legen alvorligt, ikke?"