KIM LARSEN "Livet går sin skæve gang derfor synger vi denne sang og den er ikke særlig lang." Den 10. juni er det nye bind af Larsen-sangbogen på gaden! Kim Larsen & Kjukken (EMI-Medley EMI 8526552) "Hvem Kan Sige Nej Til En Engel" spurgte Kim Larsen i 1994. Mange landsmænd og en del blandt vore broderfolk i Skandinavien kunne heller ikke. Mere præcist var vi godt 200.000. Med dette album - plus 235.000 soIgte eksemplarer af samlingen af større hits gennem de senere år pa CD'en "Guld Og Grønne Skove", udsendt i 1995 - var Larsen tilbage, hvor man med al rimelighed må sige, at han belt naturligt og historisk hører hjemme: "På banen og deruda´ " I forreste linie i dansk musik, og der har han i øvrigt netop i år befundet sig i 25 år. Dette noteret i en bisætning, fordi Kim ikke rigtig er til mærkedage - i hvert fald når de gælder hans egen person. Men det var i 1971 den første Gasolin' LP blev udsendt, og dermed startede en hel ny epoke i dansk musik. Gasolin' flyttede musikken fra de små klubber via store haller hele vejen udendørs til vores nationale fodboldstadion, og gruppen satte rekorder for pladesalg, der stadig ikke er overgået den dag i dag. Umiddelbart skulle man tro, det var et "full-time job", men samtidig var 1971 også året, hvor Kim Larsens solokarriere startede, simpelt hen fordi han skrev for mange sange. Det problem har ban stadig. Ikke mindre end 26 sange blev indspillet til det nye album. "Poul Bruun og mig kunne ikke blive enige om, hvad der skulle smides ud. Lav din egen plade - Zap selv" siger Larsen, blandt det udvalg af de 16 sange, der endte med at finde vej til den nye CD.