popularitet. Så nu begynder en glad og opstemt periode i Gasolin's liv. Flere jobs, ny bil at køre i, og en ganske gemytlig stemning mellem de fire. De er blevet dygtigere musikere, men det skyldes også en vis englænder, som kommer til at spille en stor rolle i Gasolin's musikalske udvikling — produceren Roy Thomas Baker. Bandet møder første gang Baker under en mixning i London. Han giver orkestret og deres danske teknikere en toparrogant behandling, og bandet skærer tænder. Men Baker havde unægtelig lavet et godt mix, og han viser sig ikke at være hr-hvem-som-helst. Baker er en fremadstormende international producer, der netop har produceret megahits med selveste Queen, og da han engageres til at producere bandets næste LP, opstår et usædvanligt samarbejde. Selvom Baker håner dem, går han helhjertet ind i deres univers, forstår hvad de kan, og hvor de vil hen. På numre som „Perron Gare du Nord", „Rabalderstræde" og „Kvinde min" opnår bandet en vellyd af international klasse. Men stadig — og det er Bakers kunst — med orkestrets sjæl intakt. Nu tager tingene for alvorlig fart. Hvad der før var popularitet bliver nu til den rene Gasfeber. Fanskaren er vokset, målet er nået, men berømmelsen gør også livet mere kompliceret. Franz må vægre sig mod skarer af børnefans på gaden. Kim kan ikke længere hente sit tøj gratis på Kofoeds Skole. For nu står der jo i avisen, at han er millionær. Hvis han ikke længere er en bums på Christianshavn, hvad skal han så skrive om? Hvad er i det hele taget næste skridt for Gasolin'? USA! Selvfølgelig skal de da erobre USA, og de vil synge på engelsk! Poul Bruun har hele tiden haft truslen hængende over hovedet, men nu går den ikke længere. Enten får bandet den USA-turné, eller også går de deres vej. Man skulle nødig miste guldanden, så Bruun bliver nødt til at overbevise CBS-cheferne i New York om, at det er en vældig god ide. Turnéen kommer med lodder og trisser op at stå, og bandet ankommer forventningsfuldt til første job på en stor klub i San Francisco. Salen er imidlertid tom. Kun seks fulde danske sømænd bliver det til, men de vil have at bandet synger på dansk — noget, som de stædige musikere overhovedet ikke vil høre tale om. Første gig er symptomatisk for resten af turen, for på nær et enkelt vellykket job, bliver hele resten af turnéen en opvisning for et minimalt — og til tider ligefrem fjendtligt — publikum. Bandet kan til sidst kun grine ad det hele, men skuffelsen er reel nok. Noget matte af oplevelsen vender de hjem og trøster sig med den fortsatte succes på hjemmebanen — nu også i Norge og Sverige. I Danmark har Gasolin's turneer udviklet sig til et helt omrejsende cirkus, med den hårdkogte impresario Knud Thorbjørnsen i spidsen. En stor stab af medarbejdere tager sig af alt det praktiske, og bandet kører ikke længere i deres gamle Hanomag, men i en limousine som rigtige rockstjerner. Når der skal spilles op til de store rungende sportshaller, kræver det et bevidst og