"HVIS DU TØR, SÅ KOM MED MIG…” Sandrew Metronome Filmdistribution og Cosmo Doc præsenterer GASOLIN' En film af ANDERS ØSTERGAARD Danmarkspremiere den 10. marts 2006 Pressevisning 2. marts kl. 09.30 i Dagmar, København TIDEN OG FILMEN Det her er filmen om Gasolin' — den sande fortælling om et ualmindeligt sammenspist orkester, som i løbet af sine ni års levetid tilbragte næsten alle døgnets vågne timer i hinandens selskab. Og det til trods for, at konflikter og skænderier var dagens orden. sangeren og guitaristen stod på hver sin musikalske planet, og dybest set fandt de aldrig hinanden. Skønt alle fire medlemmer gav markante bidrag til musikken, er det konflikten mellem de to, som klarest definerer Gasolin's særpræg og besynderlige dynamik. Det var en frugtbar konflikt, og selv om det kunne være virkelig hårdt for nerverne at være medlem af Gasolin', vidste alle instinktivt, at denne umulige kombination var bandets yin og yang. Men det var også en meget ustabil forbindelse, som resulterede i orkestrets helt uundgåelige opløsning — noget som alle vi, der er vokset op med orkestret begræd - men som også har bidraget til den myte, som Gasolin' har udviklet sig til. Alle har et forhold til Gasolin'. Deres historie er vores historie. Gasolin' havde vilde ambitioner fra første dag, og selv når de slog fuldstændig fejl — for eksempel i det håbløse forsøg på at erobre USA — bevarede orkestret en stædig tro på, at alt kan lade sig gøre. Denne