Wili: - Det farlige ved at være idol er, at man kan gå ned på det. Det er hændt for mange af de store gutter. Kim: - Idoler kan ikke skade nogen mennesker udover dem selv. Derfor kan jeg ikke se noget galt ved at være idol. Hvis vi får idolstatus, er jeg parat til at hoppe med på det ræs. Folk har sgu´ da behov for idoler. Jeg har personligt ikke noget imod at komme op at hænge pa væggen i de små pigers værelser..! GASOLIN er den mest københavnske beatgruppe i verden, De er proletarer fra stenbroen, som ikke er nået længere på velfærdsstigen end den kondemnerede Stærekasse på Christianshavn, hvor de faktisk bor side om side med Kofoeds skole. Baggårdsatmosfæren med dens krasse hverdagsrealisme og duft af ro- mantik høres i GASOLINs musik, hvor drøm og virkelighed spiller ping-pong med hinanden. Det er musik om almindelige mennesker som du og jeg. Musik, der kan få en til at tænke over tingene og spjætte ud med arme og ben på samme tid. Det var ikke mindst denne egenskab, der fik de fleste beatanmeldere til at kalde GASOLINs første LP sidste års bedste. Aldrig er en dansk plade blevet spillet så mange i radioen på så kort tid. Her var den musik, vi har gået og ventet på. Og nu er den her altså, Gasolins LP nr. 2. Hvad mere kan man sige om mu- sikken, end den er GASOLIN ud i hver eneste rille? Det er ikke en eller to mands værk, men alle fires, selv om Frantz og Kim har lavet de fleste kom- positioner - hvis man altså endelig vil lave det regnestykke! For det mes- te af musikken er opstået i fællesskab på Bjørnø, en lille idyllisk ø syd for Fåborg, hvor GASOLIN opholdt sig et par uger i sommer. "På banen", der handler om rok & rul-stjerner på farten, blev til, da gruppen Hanomag brød sammen på en tourne i Norge. Aldrig er der blevet bandet så meget på så kort tid, men en sang kom der da ud af det. Hvordan kan det være anderle- des, når man lever halvdelen af sin tilværelse i en bil? Denne LP er lige som den foregående indspillet i Rosenborgstudiet i Køben- havn, men mixet i London. Omslaget er lavet af Peder Bundgard, fotografen, der osse kan tegne. Og hans smarte Cassanova er ikke blot resultatet af man- ge års intense tegneseriestudier. Cassanova fortæller os lidt om musikken, om den virkelighed, Gasolin og vi allesammen lever i. Det 20. århundredes virkelighed af jukeboxe, hotdogs, dollargriner, forkromede motorcykler, Mickey Mouse, farve TV, supermarkeder, filmstjerner og rockmusik. Hvis man vil ha´nogle facts om, hvem det er der gemmer sig bag guldlaméen, jakkesættet, perlerne og den bare mave, så er de her: