pfm management PRESSEMEDDELELSE Oktober 2006 KIM LARSEN & KJUKKEN NYT ALBUM Nogen gir' den så meget gas, at vi andre almindelige, dødelige, stræbsomme og arbejdsomme mennesker bare må stå tilbage med kæben på gulvet, øjnene på stilke og et spontant udbrud på tungen: "Men hvordan?" Kim Larsen hører i så allerhøjeste grad til i denne kategori. Den 14. november 2006 udsender Kim Larsen & Kjukken det sjette album på mindre en seks år. En præstation som selv ikke den mest testosteronstruttende teenage wanna- be-rock-star kommer i nærheden af. De sidste par år er der blevet skrevet sange i massevis, og nu er der blevet udvalgt og indspillet i alt 17 sange, som udkommer på albummet med titlen "Gammel Hankat". Iøvrigt er det hele spillet, sunget og produceret af bandet selv; nemlig Kim Larsen, Karsten Skovgaard, Jesper Rosenqvist og Jesper Haugaard. Der er tale om Larsen classic, men med en visdom sam kun en erfaren troubadur kan præstere. Titelnummeret, "Gammel Hankat", samt den desperate kærlighedserklæring "Speedy" er blot eksempler pa dén fremadrettede energi og rockede fornemmelse, som Larsen blev mester i under sin lærlingetid i Gasolin', og som flere af sangene på det kommende album emmer af. "Stille I Verden" er med tekst af brødrene Anders og Peter Lund Madsen og er måske den smukkeste ballade, Larsen har komponeret siden "Om Lidt" for tyve år siden. Også Klaus Rifbjerg har leveret en enkelt tekst til albummet, mens der ellers bare står Kim Larsen & Kjukken med fede typer på hver en tone, hvert et ord og hver en stemning på dette nye studiealbum fra Danmarks største musiknavn. NY STOR DANMARKSTURNÉ I forlængelse af album-udgivelsen turnerer Kim Larsen & Kjukken i starten af det nye årm hvor de vil præsentere de nye sange i en skønsomm blanding med Kim Larsens imponerende bagkatalog. Turnéen starter billetsalg mandag den 6 november 2006 og hvis det går som det er gået de seneste år, vil der hurtigt kunne meldes udsolgt til mange af koncerterne. Yderligere info: PFM management [navn], Impressario [mail] / [telefon]