GASOLIN' LIVE DERUDAF FOREVER - Er titlen på Sony Music's næste TV-kampagne med release 17. februar 1993. RABALDERSTRÆDE FOREVER tordnede derudaf med et salg på knap 200.000, og lige siden har ønsket lydt fra alle sider, om at Gasolin' sku' gendannes. Det sker ikke. Tilgengæld kommer ehr et brag af et live album: 18 DUGFRISKE LIVENUMRE, remixet, gjort ved og kælet for efter alle kunstens regler. 11 af numrene har aldrig været udgivet live før. Så der er masser af nyt til tørstige sjæle. Albummet spænder over det bedste i Gasolin'-epoken, optaget i Danmark og det øvrige Skandinavien i perioden 1976-79. Fra Nanna og Derudaf rundt om Svinget I Solrød og Refrainet Er Frit til Kattemor og Jorden Drejer... Simpelthen det bedste fra Gasolin' til deres venner. DET HELE SERVERET I UTROLIG GOD LYD. Mixet af folkene, der også var på dengang, nemlig Freddy & Flemming Hansson og Gasolin' selv med Franz Beckerlee som primus motor. Det er som at være der selv. Der er power, stemning, feeling og fuld knald på! Coveret er udfanget af Peder Bundgaard, manden som i 70'erne skabte Gasolin's visuelle udtryk. For alle vil der være tale om en heftig oplevelse ved mødet med Gasolin' live. For dem, der først kom med ved Rabalder- strædeudgivelsen, vil Derudaf Forever være noget helt andet aktuelt. GASOLIN' LIVE - DERUDAF FOREVER udgives som CD, MC og dobbelt LP med en total spilletid på 74 min. og 17 sek.!