THE BLACK BOX Den 24.november, 2003 udkom Gasolin' "The Black Box. Interessen for de samlede værker var overvældende - og er det stadig. Faktisk så overvældende at total salget af boxsettet i dag (den 26. oktober, 2004) har oversteget 111.111 eksemplarer. Da "The Black Box" indeholder 9 albums, betyder dette, at der - på kun 9 måneder - er solgt over 1.OOO.000 Gasolin' albums! Læs mere om boxsettet i nedenstående: Pressemeddelelse oktober 2004 GLÆD DIG! Gasolin' kører stadig derudaf'? 9 CD BOX SET udkommer den 24.november 25 år efter deres opløsning er Gasolin' stadig i den danske bevidsthed. Et stykke kulturarv som for os alle repræsenterer noget helt specielt. Der er ingen opskrift på, hvordan man når så mange mennesker så dybt, som Gasolin' har gjort. Gasolin bliver husket, elsket og spillet igen og igen selv 25 år efter deres opløsning ? og det kræver at man er Gasolin'! Box—sættet indeholder 9 CD'er ? 7 studiealbums, 1 live album og 1 album med sjældenheder og alternat takes af kendte numre. I alt 107 numre fra Danmarks første, største og eneste rockband. Kendere vil sende en glad tanke til de gamle vinyler, når de ser de originale syv studiealbum—covers på CD'erne. Fanatikerne kan glæde sig over, at der er lagt ekstra kræfter i digitaliseringen for at opnå den høje lyd & kvalitet, som Gasolin' i sin tid indspillede med i studiet. Derudover er bonus med 19 numre en sand guldgrube af sjældenheder; alternative versioner af kendte numre samt 4 ikke tidligere udgivede numre. Bookleten indeholder, ud over liner notes fra Klaus Lynggård, en række citater fra en række kunstnere som hver især giver deres besyv med omkring Gasolin's indvirkning på nutidens og datidens musik — og ikke mindst i forhold til deres egen musikalske barneskridt. Gasolin' box—set er en fænomenal samling af uvurderligt materiale fra Danmarks rockpioneerer, som med sjæl og oprigtighed har ramt os alle; høj som lav, hippier & håndtasker, børn og voksne, og ikke mindst som musikelskere. Vær forberedt på en tur ned ad mindernes landevej når du vender tilbage til fordums tid med Gasolin' som lydspor.