Onlinediskografi over Gasolin's og Kim Larsens udgivelser
2763 udgivelser listet 3120 gange på 88 sider.
Seneste tilføjelser/rettelser:
03/02-12. Egentlig diskografi/CD'er. Oprettet Yummi Yummi (remastered), Kielgasten (remastered), Hvem Kan Sige Nej Til En Engel (remastered) og Kim Larsen Og Kjukken (remastered) med billeder.
01/02-12. Coverversioner/CD'er. Oprettet De Fede Må Svede.
01/02-12. Egentlig diskografi/CDsingler. Oprettet Her Står Jeg med billeder.
25/01-12. Gæste- og solodiskografi/Franz Beckerlee/LP'er. Oprettet M 144 (Sverige).
25/01-12. Coverversioner/CD'er. Oprettet De Glade Sømænd Live og Albertes Bedste Børnesange.
18/01-12. Egentlig diskografi/CD'er. Tilføjet note med billede af Gas 3 (COL 518553 2).
26/12-11. Gæste- og solodiskografi/Wili Jönsson/CD'er. Oprettet Midt Om Natten (remastered) med billeder.
26/12-11. Gæste- og solodiskografi/Franz Beckerlee/CD'er. Oprettet Midt Om Natten (remastered) med billeder.
26/12-11. Gæste- og solodiskografi/Søren Berlev/CD'er. Oprettet Midt Om Natten (remastered) med billeder.
26/12-11. Egentlig diskografi/CD'er. Oprettet Midt Om Natten (remastered), Kim I Cirkus (remastered), Forklædt Som Voksen (remastered) og Glemmebogen Jul & Nytår (remastered) med billeder.
26/12-11. Diverse/Bøger/Andre Bøger. Oprettet Play It Loud 1968-1973 med billeder.
23/12-11. Gæste- og solodiskografi/Franz Beckerlee/LP'er. Supplerende info og billede af Alrune Rod (alternativ label)
18/12-11. Gæste- og solodiskografi/Bjørn Uglebjerg/CD'er. Oprettet Hippie Hits.
18/12-11. Gæste- og solodiskografi/Franz Beckerlee/CD'er. Oprettet Hippie Hits.
18/12-11. Samplediskografi/CD'er. Oprettet God Jul & Godt Nytt År og Hippie Hits.
27/11-11. Samplediskografi/CD'er. Oprettet Sang Fra Brusebadet og Glemmer Du?.
02/11-11. Diverse/Bøger. Oprettet Solisten med billeder.
20/10-11. Diverse/"Hjemmelavede" udgivelser. Oprettet MUVI 4/82.
15/10-11. Samplediskogrrafi/CD'er. Oprettet It's Snowtime (Weco-Travel).
04/10-11. Diverse/Bøger. Oprettet Larsen Og Clausen med billeder.
02/10-11. Samplediskogrrafi/CD'er. Oprettet It's Snowtime (Grundig og Audio Gruppen) med billeder.
26/09-11. Diverse/Båndalternativer. Oprettet et andet oplag af en af udgaverne af Palmehave Party 2.
25/09-11. Coverversioner/CD'er. Oprettet Sound Of Copenhagen Vol. 7.
Diskografien består af fem dele:
-"Egentlig diskografi" hvor enten Gasolin', Kim Larsen (med diverse backinggroups), Sylvester's Juke-Box og/eller Starfuckers er udgiver (eller medudgiver). De meget få S-, CDS- og MAXI-samplere er tillige medtaget her.
-"Samplediskografi" hvor enten Gasolin', Kim Larsen (med diverse backinggroups), Sylvester's Juke-Box og/eller Starfuckers medvirker med en eller flere sange.
-"Gæste- og solodiskografi" med alt hvad Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg har medvirket på under alle andre navne end Gasolin'; dvs. både ordinære albums, singleudgivelser, compilations og samplere. Derudover de udgivelser med Kim Larsen, hvor han har medvirket på en eller flere sange uden at være angivet som udgiver, eller hvor han har skrevet tekst og/eller musik til en eller flere sange, som ikke optræder på nogle af hans egne udgivelser. Og endelig de udgivelser, hvor Gasolin' har medvirket uden at være angivet som udgiver. For Kim Larsen og Gasolin' er samplere listet separat. Hvis de krediteres uden egentligt at have deltaget, så medtages kun de udgaver, hvor krediteringen findes på, og ikke senere genudgivelser eller singler med samme optagelser.
-"Coverversioner" med alle de sange som Gasolin' og/eller Kim Larsen har skrevet musik og/eller tekst til og derefter udgivet, og som en anden kunstner eller gruppe senere har genindspillet og udgivet. Dette indebærer, at sange som "Jeg Ved En Lærkerede", "Den Allersidste Dans" og "Kringsat Av Fiender" ikke medtages, da det er tredjepart, som har skrevet tekst og musik; dette også selvom det må antages, at genindspilleren har været inspireret af Gasolin' eller Kim Larsen - helt undtagelsesvist medtages sangene dog, hvis Gasolin' og/eller Kim Larsen har ændret i originalteksten, og den samme tekstændring bibeholdes i en anden kunstners senere indspilning ELLER hvis Gasolin' eller Kim Larsen fejlagtigt er krediteret for en anden kunstners udgivelse. Under dette punkt medtages i øvrigt samplinger af Gasolin'- og Kim Larsen-indspilninger.
-"Diverse samleobjekter" med alle de specielle udgivelser, som generelt kun har samlernes interesse. Omfatter bl.a. stemplede promoer, presse- og promotionark, bøger og nodehæfter. Der mangler givetvis en hel del udgivelser i denne del af diskografien, som trods alt bare skal ses som, hvad det er lykkedes mig at få nogenlunde sikre oplysninger om. Derudover en lang liste over udgivelser, som er omtalt i diverse sammenhænge, men som ikke kan påvises udgivet.
Diskografien er meget omfattende og forsøger så vidt muligt at tage ALT materiale med, som falder ind under de behandlede kategorier. En udgivelse betragtes som to udgaver, hvis der er forskel på oplysningerne på labelserne (eks.: Stakkels Jim-LP med orange label), coveret (eks.: What A Lemon-LP, NL og Værsgo-MC), inserts, innersleeve og/eller vinylfarven (eks.: Live I Skandinavien-LP), men ikke hvis der er farveforskelle i trykket (eks.: Live I Skandinavien-LP) eller forskellige papirtyper (eks.: Live I Skandinavien-LP og ordinære Gasolin-CDer) eller papirtykkelser (eks.: Før Natten Bliver Til Dag-LP og 5 Eiffel-maxi), men ved store forskelle er dette dog nævnt ved udgivelsen. For kassettebånd gælder, at der er tale om en selvstændig udgave, hvis omslagene er forskellige (herunder tilsyneladende bevidst farveændring af dele af omslaget), hvis labelen indeholder forskellige oplysninger eller hvis trykket på båndet indeholder forskellige oplysninger. Dermed betragtes et kassettebånd ikke som en selvstændig udgave men som et alternativt oplag, hvis der er forskel på rudestørrelsen, labelfarven, båndfarven, kassettefarven, diverse symboler på båndet eller skruer eller forskelligt placerede skruer. Visse udgivelser har der været problemer med at fastlægge hvilke covere, der passer til hvilke labels (eks.: Dame Fuego-singler, og Tik Tik-singler) grundet sløsethed fra pladeselskab; i så fald vil det være "tilfældigt" hvilke covere, som er vist sammen med hvilke labels, men således, at det viste antal udgivelser er max[forskellige labels; forskellige covere]. Bemærk at en del udgivelser står på to (eks.: visse Frede Fup-singler og visse Det Bedste Af Dansk Musik-CDer) eller mange (eks.: Midt Om Natten og 5 Eiffel) sider, da de opfylder to eller flere siders kriterier. Ved bokssæts vises boksen samt oplysninger om, hvad boksen indeholder; det angivne indhold kan ses der, hvor det som selvstændig udgivelse ville optræde i diskografien (delindhold af et bokssæt, som ikke er relevant for diskografien vises ikke). Udgivelser uden specifikt labeltryk listes udelukkende uden billeder i en speciel kategori under "diverse", såfremt udgivelser faktisk kan bekræftes som valide.
Der er følgende oplysninger til de enkelte udgivelser:
- Kunstner (som skrevet på udgivelsen)
- Titel (for singler angives alle sangene i stedet, hvis udgivelsen ingen titel har)
- Relevant(e) sang(e) (kun angivet for samplere samt visse udgivelser i gæste- og solodiskografien)
- Instrument(er) (kun angivet i gæste- og solodiskografien for ordinære udgivelser)
- Udgivende selskab
- Produktions-, bestillings- eller katalognummer (En del CBS-udgivelser har et "s" foran tallet. Dette er konsekvent udeladt, da det i det fleste tilfælde ikke står både på cover og label)
-Årstal (hvis angivet på udgivelsen. Genudgivelser er normalt angivet med førsteudgavens udgivelsesår)
- Land, udgivelsen er trykt i/land, udgivelsen hovedsageligt er beregnet for.
- Rettighedsforvalter (flere forskellige er adskilt af kommaer)
Oplysningerne er i videst muligt omfang gengivet fra den enkelte udgivelse. Hvis oplysningen mangler på udgivelsen, er det angivet ved "-", selv om oplysningen er kendt fra anden kilde
Single eller album?:
Vinyl: 7" (både egentlige singler og EPer) er placeret under singler. 12" (både 33 rpm og 45 rpm) med under tyve minutters spilletid er placeret under maxier. 12" med over tyve minutters spilletid er placeret under LPer.
Kassettebånd: Der er ikke foretaget nogen opdeling (uanset spilletid)
Compact disc: Alt under 20 minutters spilletid, hvis det enten højst har tre numre eller kun har ét nummer men gerne i mange versioner, er placeret under CDsingler. Hvis der er tale om uddrag fra et album, er det ligeledes placeret under CDsingler, med mindre der er tale om en "smagsprøve", hvor antallet af numre omtrent modsvarer antallet på den tilhørende CD eller alternativt en fuldtidsCD. Alt andet herunder CDmaxier er kategoriseret under CDer. Reglerne er lidt flydende og vil blive tolket efter behag med udgangspunkt i kunstners og pladeforlags formål med udgivelsen.
|
Tak til følgende personer som velvilligt har
brugt deres tid til at komme med billeder og/eller oplysninger til
denne diskografi (alfabetisk): |
|
Har du rettelser, tilføjelser eller
kommentarer i øvrigt til indholdet på denne side, eller ligger
du inde med materiale, som der mangler billeder af på siden, er
du mere end velkommen til at kontakte mig (men kontakt mig før,
at du skanner e.lign.): (Ligeledes ønskes billeder af en del
sorte kassettebånd i bedre opløsninger, da man pt. på en del
billeder ikke kan se enkelthederne) Jeg har sammensat og redigerer diskografien på dette site efter aftale med Kjukken.dk |
Sitet er optimeret til en skærmopløsning på 1024*768, men menuen, som er det kritiske punkt, er tilpasset, så den også kan bruges ved en skærmopløsning på 800*600. Lavere skærmopløsninger (herunder 640*480) kan ikke anbefales - i stedet kan det anbefales at købe en nyere monitor. En højere skærmopløsning giver heller ikke problemer bortset fra, at alt ser mindre ud. Sitet er testet i IE 5, 5.5, 6, 7 og 8, så det er muligt, at det ikke fungerer optimalt i andre lidet brugte browsere.