|
BIOGRAFI
Bo
Gryholt, bas
Bo blev født de
24. september 1963 i Odense, søn af Kamma og Jørgen Gryholt. Efter
interessen for fodbold sivede ud, begyndte Bo i teenageårerne at
spille på sin søsters aflagte guitar. Der blev spillet med på den
musik, som hans far fyldte hjemmet med. Dvs. alt lige fra Little
Richard, Elvis, The Beatles over jazz’en med Miles Davis, Count
Basie og endda Gustav Winkler og Rachel Rastenni har præget Bo’s
musikalske baggrund.
Efter nogle år
med hjælpeløst guitarspil på værelset dannede Bo og hans søster
i 1980 new wave bandet "New Skin", der, udover Gryholt søskende,
bestod af Kent Møller ("Odd Gallery") og Kell Dalager
(Ole Friis & "Little Triggers"). Efter
studentereksamen startede Bo så sin egentlige professionelle løbebane
i rock/jazz bandet "Staff", der i 1983 udgav albummet
"Primerose". Efter nogle år på den musikalske
"skolebænk" skulle der atter gang i den. Bo blev medlem
af party-orkesteret "Woody & The Heartbreakers", og således
mødte Bo og guitaristen Karsten Skovgaard hinanden. Men ét band
var ikke nok for unge Bo, så der blev stadig holdt fast i
fusionsmusikken i form af bandet "Visitor", hvor også
trommeslageren Jesper Rosenqvist spillede. i 1988 indspillede og
udgav Bo og Skovgaard et album med sangeren Ole Friis med titlen
"Ole Friis & Daddy Drugstore". Derefter begyndte Bo at
spille i bandet "Det Blå Blues Band", hvor også
Skovgaard samt mundharpevirtuosen Poul Ewald spillede. Herefter blev
Bo så medlem af rockbandet "Little Triggers" med
sangeren/komponisten Tore Eg, og de udgav i 1994 debutalbummet af
samme navn, med Johnny Sangster ("Sharing Patrol") som
producer.
I perioden 1990
&endash; 1994 fungerede Bo desuden som teatermusikker på Odense
Teater. På Vintapperteatret medvirkede han i musicalen "Den
Dag Da Rocken Døde 1 & 2", hvor Lasse Helner i øvrigt
spillede hovedrollen.
Endeligt i 1995
mødte Bo popartisten Kim Larsen og sammen med Skovgaard og Rosenqvist
blev "Kjukken" så dannet. I 1996 kom så den første
"Kim Larsen & Kjukken" CD. Tju-Hej hvor det går….
- Frit efter Bo
Gryholt, oktober 1998
Bo
Gryholt spillede i kjukken i næsten 8 år, Kjukken blev dannet i
1995, de spillede deres første live koncert 12 oktober 1995 .i
hjembyen Odense, deres første album "Kim Larsen & Kjukken"
udkom i juni 96, deres andet album "Luft under Vingerne"
blev udsendt i November 98, det 3. album var med udelukkende med
udenlandske tekster, det udkom under titlen "Weekend Music"
i februar 2001, deres sidste album "Sange fra Glemmebogen"
blev den største succes Kjukken hidtil havde haft, den udkom i
november 2001, og lagde som nr 1 på salgslisterne i mange uger, den
har hidtil solgt over 3 dobbelt platin (over 150.000 exp). Bo Valgte
at forlade Kjukken kort efter udgivelsen af deres live album, der
udkom november 2002, og som stadig har stor succes i butikkerne...
Citat
af Kim Larsen :
"
"Bo´gonjamons" - Danmark´s norden´s måske hele EU´s,
smukkeste slankeste mest velspillende bassist.... "
|